NÅR JEG BLIVER ÆDT AF MYRER
er en mini-opera med musik af Edina Hadziselimovic og libretto af Inge Pedersen. Støttet af Statens Kunstfond og uropført 2006 med Storstrøms Kammerensemble på herregården Fuglsang.
Lyt her: 

NÅR JEG BLIVER ÆDT AF MYRER

Når jeg bliver ædt af myrer
skal I se mit hus
gennem mit skelet
Mine kældre og tårne
Trapper op, ned, op
Til den svævende balkon
hvorfra jeg tilkastede min elskede en rose
Til den mur hvor jeg styrtede
og længe lå på knæ, slog
panden til blods
Natten er sort. Men læg nakken tilbage
og når I er sunket
til bunds i det sorte
springer stjernerne frem
Når jeg bliver ædt af myrer
skal I se himlen
gennem mit skelet